Jeg ser Kink som en måde at sætte os fri, ved at begrænse os. Vi begrænser os selv ved at forhandle, bruge stopord og følge credoer som risk aware consensual kink, eller safe sane and consensual. Ved at gøre dette, er vi i stand til at gøre ting, der hverken ellers hverken kunne eller burde være acceptable for os, samfundet eller vores egen samvittighed. Ved på den måde at begrænse os er vi frie til at påføre smerte, ydmyge, tvinge, binde osv. netop fordi vi er bevidste om hvad vi gør, og sikrer os at vi aldrig kommer til at gøre noget som er virkelig slemt. Ved at gøre fantasien gensidig, nydelsesfuld, og sund for begge parter, kan vi få noget godt ud af fantasier og impulser, der i deres rå form muligvis ikke er så smukke.
Kink er med andre ord et ægteskab mellem ansvarlighed og frigørelse; mellem det grimme og det smukke. Men det er også et ægteskab mellem de hedeste fantasier og den ganske dagligdags virkelighed vi lever i, hvor både parforhold, karriere og alle mulige andre ting skal gå op i en højere enhed. Vi tror ikke på at sætte grænser for fantasien, men vi lever i virkeligheden.
Det at finde ud af at den side af mig, der nyder at se kvinder lide og miste kontrol, kunne blive kunne blive noget der er godt og smukt, er en af de bedste ting der er sket i mit liv. Jeg er, uagtet om jeg rent faktisk vælger at leve min dominans og sadisme, endog meget gladere og mere tryg ved at være mig efter at have accepteret denne side af mig. Ligesom så mange andre emancipatoriske bevægelser starter frigørelsen i Kink i første omgang med en selv: med at acceptere at det er ’ok’ at være som vi er. Alt det sjov vi så skal have med det kommer faktisk i anden række.
Ironisk nok er det når det kommer til alt dette sjove at det bliver kompliceret. I hvert fald for mig. Jeg har helt ubetinget været et helere menneske med et højere selvværd, i de snart fem år jeg har vedkendt mig denne del af mig selv. Men det at finde balancen mellem fantasi og virkelighed er stadig en udfordring – og bliver nok ved med at være det resten af mit liv.
Kink er for mig ikke grænseløshed, blot at jeg selv tager ansvar for mine grænser. Det betyder frihed, men frihed under ansvar. Det er ikke muligheden for uhindret at gøre ondt ved en anden, men samvittighedsfuld sadisme. Det betyder at jeg ikke længere behøver at skamme mig over mine fantasier, men der er stadig mange af dem, som jeg aldrig ville kunne leve med god samvittighed. Det betyder også at jeg igen og igen bliver konfronteret med folk som har andre grænser for, hvad der kan og bør udleves, end jeg har; at jeg gang på gang konfronteres med muligheden for at gå langt længere efter nydelsen. Ligesom BDSM i høj grad handler om at sige ’ja’, er det også en øvelse i at sige ’nej’.
Ofte er det ikke noget nemt kompromis. Der er tidspunkter hvor jeg har Kink på hjernen og bliver tiltrukket af de mest kompromisløse fantasier, endda nogen som jeg ikke engang ville kunne bifalde at andre udlever. Uanset at Kink sætter os fri, vil der altid være en afstand mellem det, der skal fungere i en ganske almindelig kedelig hverdag, og det der foregår i fantasiens verden. Der vil også altid være et hegn, på den anden side af hvilket græsset altid, eller i hvert fald ofte, synes grønnere. Og jeg må desværre indrømme at jeg heller aldrig har været i et kinky forhold, uden at jeg også nu og da har drømt om det, der var lidt vildere, renere, hvor der var færre kompromissser, mindre dagligdag, og mindre modstand mod min dominans at bekymre sig om. Heldigvis er jeg mindst én gang nået så langt, at jeg kunne give slip på det ’andet og mere’, og vide at det var det forhold jeg var i, jeg ville, og at det ’andet’ ville blegne efter den første kådhed og udløsning.
Jeg har ikke noget færdigt svar på hvor langt jeg og min partner vil gå i kompromisset mellem vores seksuelle og kinky liv og alt det andet vigtige og værdifulde i tilværelsen. Det kommer til at afhænge af mig, min partner og hvor vi er i vores liv. Jeg ved hvad jeg ikke vil. Jeg ved at jeg er en hel del mere end mit kink, og at de piger jeg har elsket elskede jeg for så meget mere end deres kink – selvom jeg har det med at elske dem jeg tugter. Jeg ved at jeg er menneske før jeg er sadist, at det at møde en anden, se det smukke i hende og at bygge noget smukt med hende er centralt for mig. Kink er et medie, en måde at være sammen på og se skønhed i min elskede og vores forhold, som ellers ville være skjult. Men det er stadig et medie, en måde at elske på, ikke kærligheden selv.
Jeg har for længe ladet mig begrænse af etiketter. Af at et Herre/slave-fhorhold, var det og det, og at det var noget jeg ikke kunne leve, men stadig længdes efter. Eller at jeg og hun måtte være på den ene eller den anden måde, fordi vi valgte at binde os selv til etiketten ’slave’. Forhold er levende størrelser, og selvom vi bygger på delte fantasier og idealer, som at hun var ejet, er idealer uden kompromisser undertrykkelse og fantasier som ikke giver os plads til at vokse kan blive mareridt. Og jeg tror, at idéen om, at man skal være på én bestemt måde for at leve op til en etiket eller en ’livsstil’, kun er til skade for dem der prædiker, eller prøver at leve, det, i stedet for at leve deres egne liv og deres eget kink.
Mit forsæt skal fra nu af være at afvise absolutter og omfavne det faktum, at Kink handler om kompromisser. Og at der ikke skal være nogen der fortæller hverken mig, eller min elskede, hvad vores forhold skal indeholde (udover gensidig, frivillig sjov med en god dosis kommunikation, bevidsthed og ansvarlighed), uanset hvad vi vælger at kalde os.
Nogle gange føler jeg mig en smule tykskallet, når jeg tænker på, hvor meget tid, refleksion og forvirring det nogle gange tager at nå til sådanne simple pointer. Jeg håber dog nogle af jer derude har kunnet få et eller andet ud af at følge min forvirring.
/ I
Ingen kommentarer:
Send en kommentar